Optimer trivslen på din virksomhed

- få et virksomhedstilbud

En virksomhed er ikke sundere end den enkelte medarbejder. Og samtidig lever vi i en tid, hvor flere og flere belastes af en eller flere livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes, forhøjet blodtryk, stress og hjertekarsygdomme.

Som virksomhedsleder kan du selv gøre noget for at optimere medarbejdernes sundhed og samtidig minimere udgiften på sygefravær. Vi kan tilbyde et virksomhedstilbud, der kan sammensættes, så det passer til virksomhedens ønsker og økonomi.

Sundhedsprofil

Som udgangspunkt kan vi lave et individuelt sundhedstjek af hver enkel medarbejder, hvor vi udarbejder en sundhedsprofil, der afdækker den enkelte medarbejders sundhedstilstand.

Vi kan også udarbejde en sundhedsprofil over virksomheden som helhed. Samtidig kan vi udarbejde et behandlingstilbud for den enkelte medarbejder eller et behandlings- og sundhedstiltag for hele virksomheden. Læs mere om sundhedstjekket og om vores behandlinger.


Foredrag og mentorordning

En god idé er at få uddannet en eller flere personer, som fremadrettet kan være mentorer og motivatorer for de øvrige ansatte, og som kan være tovholdere på de fælles tiltag, der sættes i gang. Her kan vi være supervisorer for de udvalgte nøglepersoner – og vi står selvfølgelig også for oplæringen af dem.

Vi kommer også gerne ud på virksomheden og holder et foredrag om en god livsstil og forskellige tiltag, der kan sættes ind for at fremme en sund livsstil. Blandt andet kan vi fortælle om de forskellige livsstilssygdomme, deres årsag og hvad man kan gøre for at forebygge og helbrede. Men I vælger selv emnet.

  
     
   
     
     




   Fysio Klinik Snedsted ApS   ·   Øster Alle 10A   ·   7752 Snedsted   ·   Tlf: 97 93 70 56   ·   mail@fysiosnedsted.dk   ·   www.fysiosnedsted.dk         CMS & design: Simsoft