Parkinson sygdom

Parkinson sygdom rammer oftest personer i 60 års alderen.

Parkinson er en sygdom som rammer det område i hjernen der danner stoffet dopamin. Dopamin er det stof i hjernen der sørger for, at bevægelserne bliver bløde og kontrollerede.

Ved mangel af dopamin bliver bevægelserne stive og af en meget dårlig kvalitet, hvis bevægelse overhovedet er mulig.

Symptomer ved parkinson:

  • Rysten.
  • Langsomme og stive bevægelser.
  • Dårlig balance • Talebesvær.
  • ”sæt i gang” besvær.

Ikke alle parkinsonpatienter oplever alle symptomer, mens andre vil opleve symptomer som ikke er nævnt her.

Årsagen til Parkinson sygdom er ikke kendt, men man antager at arv spiller en rolle. Parkinsonisme, er udvikling af de samme symptomer som ved Parkinson sygdom, men skyldes udefra kommende omstændigheder som birvirkning af medicin, virusinfektion i hjernen, forgiftning m.m.

Der forskes til stadighed i behandling af Parkinson sygdom. Der er ikke fundet medicin, som kan helbrede sygdommen, men der findes en række medikamenter der kan afhjælpe symptomerne. I de senere år er der lavet forsøg med operation i hjernen, som ser ud til at have god effekt i forhold til at dæmpe symptomerne.

Fysisk aktivitet i form af styrketræning, balancetræning og udspænding har gavnlig virkning på symptomer som følge af Parkinson sygdom.

Her på Fysioklinik Snedsted har vi en del erfaring med Parkinson patienter og en del tilbud du kan vælge.

Hold der kunne være relevant hvis du har Parkinson sygdom:

  • Bassinhold i vores varmtvandsbassin, hvor der er fokus på øget bevægelighed og balancetræning.
  • Styrketræningshold i vores træningsrum.
  • Funktionshold, hvor basale bevægelsesfunktioner, gang, balance m.m. trænes.

Der startes løbende nye hold. Se mere under nyheder.

Vil du vide mere om Parkinson sygdom kan du læse i patienthåndbogen.

Patienthåndbogen

Vi behandler rigtig mange symptomer og diagnoser og du vil sikkert gerne vide mere. Her kan du finde en henvisning til Patienthåndbogen.

Læs mere...