Fysio Flow

 Fysio Flow

Det er en dansk træningsmetode, udviklet med afsæt i evidensbaseret praksis, hvor der arbejdes med kroppens bindevæv - kroppens fascier - med det formål at smidiggør dit bindevæv, således du oplever færre smerter og større bevægelsesfrihed.

Inde under huden - mellem hud og muskler og helt ind til knoglerne - finder man flere lag af fascier, bl.a den dybe fascie. Den kan sammenlignes med en våddragt, der gerne skal være varm, fugtig og eftergivelig, så vi kan bevæge os optimalt.

Ved inaktivitet, aldring eller stress trækker bindevævet sig sammen, så det bliver stramt og stift. Desuden nedsættes væskecirkulationen i området, og bevægeligheden mellem fladerne nedsættes. Forestil dig, at skulle bevæge dig i en tør våddragt. Det giver en oplevelse af at være stiv og stram i kroppen, og kan være skyld i smerter over lænden, smerter i nakken osv.

Forskning viser med al tydelighed, at kroppen hænger sammen på forskellige måder og derfor har godt af at blive trænet og behandlet som en helhed. Musklerne arbejder ikke alene, sener skal ikke strækkes alene, det handler om at strække og bevæge hele kroppen dynamisk i lange synergier.

 Sådan foregår Fysio Flow i praksis

Vi varmer vævet op - gennem små bløde bevægelser og naturlige sving. Herefter arbejdes der med små bevægelser i aktive, bløde, dynamiske stræk for hele kroppen, i en lille serie vi gentager flere gange. Vi arbejder over så mange led på en gang som muligt, i så mange retninger som muligt.

Afslutningsvis er der en kort afspænding.

Hav noget behageligt tøj på du kan bevæge dig i, gerne træningstøj. Du behøver ikke sko. Tag også gerne et par sokker og et tæppe med til afspændingen, så du ikke bliver kold.

Varighed: 60 minutter.

Underviser: Charlotte Vestergaard