Sundhedsforløb

Vi tilbyder forløb, hvor hovedvægten er lagt på aktivitet, men hvor der også vil være vejledning om kost. Der vil desuden blive korte foredrag om emner som fx hvordan træning indvirker på kroppen, hvordan opbygges et motionsprogram, hvilken form for træning er mest effektiv.  

Det er ikke som sådan et slankeforløb, men et forløb hvor du, ud fra den nyeste viden på området, vil få den viden, der kan hjælpe dig til et varigt vægttab.

Hvad skal der ske

Forløbet starter med vejning på vores digitale vægt, der sammen med vægt oplyser dig om din kropssammensætning. Når man begynder at træne sker der nemlig det, at fedtvæv omdannes til muskelvæv. Muskelvæv vejer mest, fedtvæv fylder mest. Det betyder at man ikke nødvendigvis straks ser ændring på vægten, men mere på ens tøj størrelse og i spejlet. Muskelvæv forbrænder betydelig mere end fedtvæv, så når man først er gang med at erstatte fedt med muskler, ja så kører den gode proces næsten af sig selv.

Første gang vil du blive præsenteret for en motions- og kostdagbog, som du skal udfylde mens forløbet kører. Derefter vil du selv kunne kontrollere, hvad der er godt og mindre godt i forhold til motion og kost.

Hver mødegang er der vejning, samtale, information og en eller anden form for fysisk aktivitet. Første gang vil du få en oversigt over de fysiske aktiviteter, der vil foregå de enkelte gange, så du kan have det rette tøj med.

BodyAge hos os

I forbindelse med andre forløb hos os, hvor du træner, motionerer eller bare har brug for et bedre helbred, tilbyder vi BodyAge Test, som er en metode, der måler din krops alder og om den er "ældre" end din dåbsattest viser.

Læs mere...